fbpx

Romano: Hansi Flick foretrækker Barca-skifte

Peter Vyff - 21.02.24

// Hansi Flick

Bayern München er den sidste uges tid blevet meldt lune på Hansi Flick, der også er på listen hos Barca. Cheftræneren har dog angiveligt intet ønske om en retur til tyskerne, da han er fastsat på at overtage trænerposten hos de spanske mestre.

Ledelsen er godt i gang med at sondere markedet efter en afløser for Xavi, der forlader Barca til sommer. Catalanerne er efterhånden blevet sat i forbindelse med en række trænernavne, og en af de personer som går igen, er den tidligere tyske landstræner, Hansi Flick.

Bayern München har dog også meldt sig ind i kampen om tyskeren, der tidligere har stået i spidsen for holdet med stor succes. Rekordmestrene er i øjeblikket i store problemer, hvor det tyske mesterskab synes tabt til Leverkusen, imens det også blev til et 1-0 nederlag til Lazio i Champions League.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 58-årige Flick har dog ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano intet ønske om at træne Bayern lige foreløbig, da han istedet foretrækker at skifte til Barca. Det understregede italieneren forleden, da han gav en transferopdatering til fodboldmediet Caught Offside.

'Vi hører en del historier om trænere, der er på farten og Hansi Flick er nok det mest eftertragtede navn på markedet lige nu. Han er blevet forbundet med både Bayern München og Barca, men efter min opfattelse foretrækker han Barca, da han også ønsker at træne i udlandet' sagde Romano.

'Barca kommer dog til at tage sig god tid om at beslutte sig, og Flick bliver derfor nødt til at vente på muligheden. Men han vil helt sikkert elske at blive den nye Barca-træner' afsluttede italieneren.

Tyskeren ser derfor ud til at være en mulighed for Barca, der som nævnt ikke kommer til at beslutte sig lige foreløbig. Flick er dog tilsyneladende villig til at vente på catalanerne, og det bliver spændende at følge i de kommende måneder.

.:FORSIDE:.