fbpx

Semedo: 'Vi spillede en rigtig god kamp'

Rune Stentoft Arlbjørn - 04.02.20

© Getty Images
// Semedo

Nelson Semedo var igen i startopstillingen under Quique Setién mod Levante og portugiseren spillede en af sine bedste kampe for Barca. Efter kampen lagde Semedo vægt på, at Barca skal fortsætte det gode spil.

'Vi spillede en meget god kamp og vi skal fortsætte på denne måde. Det kan ikke altid være en kamp hvor vi vinder 5-0. Vi havde det svært i de sidste minutter af kampen, men sådan er fodbold. Vi havde chancer til at lukke kampen, men de formåede at score et mål i slutningen af kampen' sagde han.

Semedo roste også Ansu Fati efter kampen. 'Han er en fantastisk spiller. Han er meget ung, men han ligner en ældre spiller allerede. Det er meget godt for os og for ham, at han spiller bedre og bedre' sagde Semedo om den unge målscorer.

Semedo knyttede også en kommentar til hans skud på overliggeren. 'Hvis den var gået ind, så havde det været et godt mål, men jeg vil hellere fremhæve holdets arbejde' sagde han videre.

Portugiseren så også frem mod den vigtige kamp mod Bilbao på torsdag. 'Nu skal vi tænke på pokalen. Nu venter der en meget vigtig kamp på Sam Mamés, hvor vi skal stå sammen og spille en kamp som i dag' afsluttede Semedo.

.:FORSIDE:.