fbpx

Setién: 'Spillerne leverede en meget flot indsats'

FCBARCELONA.DK - 07.02.20

© Getty Images
// Copa del Rey

Det var en ærgerlig Quique Setién, som efter torsdagens nederlag til Athletic, Bilbao i Copa del Rey kvartfinalen mødte pressen. Barca-træneren slog dog fast, at man havde spillet en flot kamp og havde fortjent en sejr.

Læs Setiéns udtalelser herunder:

'Resultatet er selvfølgelig altid det vigtigste, men vigtigt er også indsatsen, spillet og den følelse man står med efter kampen. Jeg synes, at holdet spillede på et højt niveau og var klart det bedste på banen. Det er aldrig nemt at kontrollere kampene mod Athletic, men så vidt jeg husker havde Ter Stegen ikke en eneste redning i hele kampen'.

'I anden halvleg skabte vi fire eller fem store chancer foran mål, men bolden ville ikke ind. I stedet scorede de ud af det blå. Vi havde hele anden halvleg under kontrol og det forløb præcis som vi ønskede det. Vores eneste fejl var, at vi ikke scorede på vores chancer'.

'Det handler selvfølgelig om at udnytte sine chancer, men jeg har været mange år i fodbold og jeg ved udemærket, at nogle gange scorer man bare på det hele og andre gange brænder man 10 kæmpe chancer i træk. Der er nogle ting i kampene, som hverken spillerne eller trænerne kan styre'.

'Jeg vil betegne denne kamp som rigtig god bortset fra resultatet. Vi er kede af at gå herfra uden en sejr, men jeg synes, at holdet har taget et stort skridt i den rigtige retning. Jeg tager mange positive ting med mig fra denne kamp'.

'Der bliver talt om et straffespark til De Jong, men jeg kunne ærlig talt ikke se det fra min position ved bænken. Spillerne har dog fortalt mig, at det var et klokkeklart straffespark, men jeg vil ikke kommentere dommerens indsats'.

.:FORSIDE:.