fbpx

Setién: 'Vi har brug for en ny angriber'

FCBARCELONA.DK - 08.02.20

© Getty Images
// Real Betis

Quique Setién holdt lørdag eftermiddag pressemøde forud for søndagens kamp i ligaen på udebane mod Real Betis. Barca-træneren erkendte, at man har brug for at hente en alsidig angriber til klubben hurtigst muligt.

Læs Setiéns udtalelser herunder.

Kampen i morgen:
'Det bliver selvfølgelig en meget speciel kamp for mig og for min tekniske stab i morgen. Jeg var træner i to år i Betis og vi havde det fantastisk. Det betyder også, at jeg kender holdet og spillerne særdeles godt, men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg kan kontrollere dem'.

'Jeg tror, at det bliver en rigtig svær kamp. Betis vandt overbevisende over Real Sociedad og det siger meget. Det bliver vanskeligt og derfor skal vi spille på vores bedste niveau for at få de tre point'.

Ny angriber:
'Det er klart, at vi har brug for en ny angriber, som kan hjælpe os. Mit ønske er, at det blive en alsidig angriber, men det er ikke nemt på dette tidspunkt i sæsonen. Derudover skal forbundet jo først godkende, at vi kan få lov at hente en spiller. Vi har en håndfuld navne, som vi kigger på'.

Oprejsning efter exit i Copa del Rey:
'Vi håber, at vi kan få et godt resultat i morgen efter skuffelsen forleden. Faktum er dog, at vi alle gik fra kampen i Bilbao med en god fornemmelse, selvom at vi var skuffede over resultatet. Vi må dog fokusere på de positive ting, som vi formåede at gøre under kampen. Der er ikke tid til at ægre sig i lang tid - vi skal se fremad'.

Problemer på udebane:
'Det er rigtigt, at resultaterne ikke har været gode på udebane. Det kan være svært at ændre så stærk en dynamik, men forleden i Bilbao synes jeg, at vi spillede en meget flot kamp på udebane, selvom at resultatet ikke var med os. Vi kunne have scoret mange mål forleden, men i sidste ende udnyttede de deres eneste skud på mål. Det vi skal fokusere på er at minimere modstanderens chancer og selv score på vores'.

Forstærke forsvaret:
'Som udgangspunkt har vi valgt at kigge mod vores unge spillere. Araujo rejser helt sikker med os i morgen og der er også andre af de unge spillere, som jeg kigger på. Vi må tilpasse os situationen og finde løsninger. Vi mener dog, at den vigtigste position at forstærke os på er i angrebet'.

.:FORSIDE:.