fbpx

Sevilla afviser interesse for Ivan Rakitic

FCBARCELONA.DK - 10.05.20

© Getty Images
// Rakitic

Ivan Rakitic rygtes tilbage til Sevilla, som han spillede for inden skiftet til Barca i 2014. De rygter bliver dog nu skudt massivt ned af Monchi, der er sportschef hos andalusierne. Han forsikrer om, at der intet er om sagen.

Rygterne i Barcelona går på, at Rakitic ønsker at returnere til Sevilla, hvor hans kone er fra og hvor hele den spanske del af familien bor. I går kunne Monchi dog forsikre om, at han ikke er i gang med at hente kroaten.

'Der har ikke været anden kontakt med Ivan end at høre, hvordan han og hans familie har det, på grund af vores venskab. Der har ikke været talt om andet. Jeg kan fuldstændigt ærligt sige, at der absolut intet er omkring Rakitic. Alt hvad der sker omkring hans situation i Barca, har intet at gøre med Sevilla, for Sevilla tænker udelukkende på hvad der sker med genopstarten af ligaen, ikke andet. Vi arbejder på at være klar til de forskellige scenarier' udtalte han.

Spørgsmålet er så om Monchis udmelding stopper rygterne, for reelt kan han ikke sige meget andet, da det er ikke tilladt at forhandle med en spiller der er på kontrakt i en anden klub. Rakitic' kontrakt med Barca udløber juni 2021, hvor han altså kan forlade klubben kvit og frit.

.:FORSIDE:.