fbpx

Spillerne deltog i fælles videochat med trænerteamet

FCBARCELONA.DK - 15.04.20

© FC Barcelona
// Coronavirus

Barca-spillerne befinder sig fortsat i deres respektive hjem på grund af coronavirussen. Her træner de på egen hånd hver eneste dag, men holder kontakten med holdkammerater og trænerstab ved hjælp af videokonference.

Alle spillerne i truppen har som bekendt fået individuelle træningsprogrammer, som de kan følge derhjemme og som overvåges af klubbens fysiske trænere på ugentlig basis.

Spillerne og staben holder dog også kontakten hver eneste uge, hvor de online mødes til videokonferencer. Her får man hilst på hinanden og taler blandt andet om både udfordringer og anbefalinger, som opleves i denne svære tid.

Tirsdag lagde Barca et billede op på de sociale medier fra dagens videokonference. Her deltog alle førsteholdspillerne, træner Quique Setién og flere fra trænerteamet. Truppen bruger videokonferencetjeneste Zoom, som mange andre firmaer i hele verden også bruger i øjeblikket til at holde møder online og til at holde kontakten med de hjemmearbejdende medarbejdere.

Hvornår spillerne kommer til at se hinanden fysisk vides endnu ikke. Den spanske liga er fortsat udsat på ubestemt tid og der er endnu ikke nogen træninger planlagt i den nære fremtid.

.:FORSIDE:.