fbpx

Trincaos føringsmål slog rekord for flest pasninger

Anders Lang Jensen - 15.02.21

@ Getty Images
// Trincao

Som optakt til midtugens opgør mod franske Paris Saint-Germain i Champions League sejrede Barca sikkert lørdag aften mod Alavés. Francisco Trincao scorede 1-0-målet, og her udspillede man ganske enkelt Alavés ud af banen.

Selvom filosofien i det catalanske altid har været boldbesiddende pasningsfodbold, har det i de seneste sæsoner ikke altid været let at se holdet udføre den vanlige overlegenhed på bolden i kampene. 1-0-scoringen lørdag aften af Francisco Trincao havde dog alt, hvad Barca-fans drømmer om.

Op til scoringen af portugisiske Trincao, der blev assisteret af debutanten Ilaix Moriba, havde Barca haft boldbesiddelsen i over halvandet minut og 35 pasninger i træk for til sidst at sende bolden i kassen. Dermed slog Barca en eksisterende rekord for flest pasninger op til en scoring i ligaen fra sæsonen 2005/06. Det melder statistikmediet Opta.

Senere i kampen scorede Trincão også sit mål nummer to. Dermed blev han den første portugiser til at score to mål i en La Liga-kamp for Barca, siden André Gomes gjorde det i april 2017.

.:FORSIDE:.