fbpx

Verstappen: 'Jeg vil altid være fan af Barca'

FCBARCELONA.DK - 20.07.24

 


Formel 1 feltets suverænt bedste kører, Max Verstappen, lægger i et interview ikke skjul på sin store kærlighed for FC Barcelona. Han følger klubben meget tæt og håber at holdet får succes, men tror det bliver endnu en svær sæson.

Det er avisen Mundo Deportivo der har mødt Verstappen til en snak, hvor der også blev talt om hans kærlighed til Barca.

'Jeg tror det bliver et svært år, når man ser hvordan Madrid forstærker sig og med alle de spillere de har, men jeg vil altid være fan af Barcelona, uanset hvad der sker. Vi skal forsøge at slå Madrid og man skal altid tro på det, for Barca har også et godt hold. Med en ny træner ved man aldrig hvad der kan ske' udtaler han.

Artiklen fortsætter under annoncen


Verstappen debuterede i Formel 1 som 17 årig, sammen alder som Lamine Yamal har nu. Det fik en kommentar af hollænderen. 'Det med Lamine er utroligt. Med den alder at spille for sit land og levere ved EM som han gjorde, var noget jeg nød meget. Ar spille med så stor selvtillid i den alder, er meget specielt' fortsætter han.

Også relationen til Frenkie de Jong bliver vendt. 'Han er en god ven og jeg kan lide at se ham spille. Jeg håber Frenkie kan få et nyt godt år på Barcelonas midtbane' afslutter han.

verstappen1

// Max Verstappen
.:FORSIDE:.