fbpx

Vitor Roque føler sig dårligt behandlet af Barca

Peter Vyff - 02.09.24

 


Ledelsen sendte i mandags Vitor Roque til Real Betis på en sæsonlang lejekontrakt. Skiftet bragte dermed en ende på otte svære måneder for brasilianeren, der angiveligt føler sig dårligt behandlet i tiden hos Barca.

Selvom der var store forventninger til Vitor Roque, nåede han aldrig at få sit gennembrud hos Barca. Catalanerne gjorde ellers et stort stykke for at fremskynde ankomsten af angriberen, der blev købt for 31 mio. euro hos Athletico Paranaense i Brasilien.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stortalentet fik dog aldrig bidt sig fast i startopstillingen under den daværende Barca-træner, Xavi, der brugte ham sparsomt i løbet af efterårssæsonen. Brasilianeren havde derfor håbet på en frisk start under Hansi Flick, men efter et par sløve præstationer i holdets pre-season, endte ledelsen med at lukke en lejeaftale med Real Betis.

Siden skiftet til andaluserne, er der blevet kastet lys over Roques vanskelige tid hos Barca, hvor han angiveligt hævder at blive dårligt behandlet af den sportslige ledelse. Det skriver avisen Mundo Deportivo, der beskriver hans skifte til klubben som en drøm, der gik i opfyldelse, men at han i sidste ende måtte skifte væk for at genfinde sig selv som fodboldspiller.

Utilfredsheden skyldes blandt andet, at brasilianeren føler, at han har ydet en stor indsats for at tilpasse sig spillet, men at han ikke fik nogen chancer under Xavi. Ansættelsen af Flick gjorde, at Roque forkortede sin ferie for at forberede sig ekstra til den kommende sæson, men heller ikke denne gang blev der vist ham tillid.

Angriberen påpeger yderligere, at problemerne omkring hans registrering og den økonomiske situation har haft stor betydning i klubbens beslutning om at sælge ham. Presset på Roque skulle til sidst have fået ham til at bryde grædende sammen under den sidste træning hos Barca, hvor han dog oplevede stor støtte fra Flick og hans holdkammerater.

Brasilianerens skifte til Real Betis ser derfor ud til at være en god beslutning for alle parter. Den unge angriber får dermed mulighed for at få sin karriere på rette spor og falde til i europæisk fodbold, imens Barca får tyndet ud i truppen og fjerner en økonomiske hovedpine. Og hvis alt går vel, kan han fortsat have en fremtid hos Barca, når hans lejekontrakt udløber om et eller to år, alt efter hvad Barca beslutter.

roque11F

 

// Vitor Roque
.:FORSIDE:.