fbpx

Avis: Thiago vender tilbage som assistent til januar

Peter Vyff - 28.09.24

 


Barca ansatte henover sommeren Thiago som assistenttræner, efter han netop havde lagt støvlerne på hylden. Han ansættelse varede dog kun en måned, men nu vender han angiveligt tilbage i starten af næste år.

Det kom som lidt af en overraskelse, da ledelsen i sommer præsenterede Thiago som en del af trænerstaben under Hansi Flick. Den tidligere Barca-spiller havde kort forinden annonceret sit karrierestop, efter hans kontraktudløb med Liverpool, hvor han havde døjet med en række skader.

Spanieren nåede dog kun at være en del af trænerteamet i en måneds tid, inden han vendte tilbage til England, hvilket skyldes en række skattemæssige fordele. Thiago formåede dog på kort tid at gøre stort indtryk på spillertruppen, og især på holdets yngre midtbanespillere.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den tidligere La Masia-spiller knyttede blandt andet tætte bånd med Pedri og Gavi, som han specifikt blev bedt om koncentere sig om. Spanieren blev samtidig også bedt om at forbedre holdets pasningsmønstre, og han må derfor siges at have en lille andel i klubbens store succes i denne sæson.

Den sportslige ledelse, anført af Flick, har derfor været meget opsatte på at tilknytte Thiago som træner igen. Tyskeren kan derfor ifølge avisen Mundo Deportivo glæde sig over, at han skulle have takket ja til at blive en del af trænerstaben igen.

Spanieren vender angiveligt tilbage til Barca i starten af januar, hvor han kommer til at påtage sig en formel rolle som træner under Flick. Spanierens ansættelse kommer dog for mange ikke overraskende, da han siden hans tilbagekomst til England, fortsat har været en del af klubbens sportslige beslutninger, og nu ser det altså ud til, at han snart får sin daglige gang på Ciutat Esportiva.

thiago1F

// Thiago
.:FORSIDE:.