FCBARCELONA.DK - 12.05.24
Barca har ikke råd til at smide point i holdets sidste fire kampe i La Liga, hvis de vil være sikre på at tage den vigtige andenplads. Mulighederne trues dog af, at en håndfuld af spillerne risikerer karantæne.
Selvom der ikke længere er titler på spil for Barca, er der stadig andenpladsen i ligaen at spille om, og dermed adgang til næste sæsons spanske Supercup, der udover prestigen, også byder på en atraktiv indtægt.
Holdet ligger lige nu på en tredjeplads med to point op til Girona, men med en sejr i morgen over Real Sociedad, er det Barca der overtager andenpladsen med tre runder tilbage. Det ligner et tæt kapløb med Girona de sidste runder og derfor skal spillerne yde den maksimale.