fbpx

Avis: Aftalen med Nico Williams er på plads!

Markus Johannessen - 10.07.24

 


Barca ventes at gå målrettet efter Nico Williams' underskrift, også hvis det betyder at der må spares på andre positioner. Nu er der angiveligt forhandlet en principaftale på plads mellem angriberen og catalanerne. 

Nico Williams' præstationer under dette EM, hvor Spanien netop har spillet sig i finalen, har været det sidste skub op til toppen af Barcas prioritetsliste. Særligt hans samspil med Lamine Yamal under denne slutrunde har været en åbenbaring for den sportslige ledelse, som har arbejdet hårdt på at få lukket en aftale hurtigst muligt. 

Ifølge den catalanske avis Sport og samtlige af deres kilder, mødtes Barcas ledelse i sidste uge med Nico Williams' agent, Félix Tainta, i Barcelona, hvilket efter sigende endte med en aftale mellem parterne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det meldes, at der nu er en 'principaftale' på plads mellem Barca og Nico Williams, hvilket betyder, at de personlige vilkår er forhandlet på plads og at catalanerne nu blot behøver at færdiggøre transferen med Athletic Club Bilbao. Avisen Sport har ikke haft adgang til detaljer såsom løn og kontraktens længde, men kan bekræfte, at aftalen er på plads og at den 21-årige kantspiller har accepteret Barcas ansættelseskår. 

Barca har nu to nøglepunkter der skal arbejdes på, for at realisere transferen. Klubben skal betale Nico Williams' frikøbsklausul og derefter skal der skabes plads i det stramme lønloft til at indskrive angriberen. 

Catalanerne er klar over, at Nico Williams ikke kan vente for længe på at formaliteterne falder på plads, hvorfor ledelsen har nogle travle uger foran sig. Der har dog været optimistiske meldinger fra præsident Laporta på det seneste omkring økonomien, hvilket bliver den afgørende faktor.

nicowilliams16F

// Nico Williams
.:FORSIDE:.