fbpx

Avis: Barca har accepteret at Márquez rejser

FCBARCELONA.DK - 21.07.24

// Rafa Marquez

I går opstod der rygter om, at Rafa Márquez måske stopper som træner for Barca Atlétic og nu fortælles det, at klubben har accepteret at ophæve hans kontrakt, mindre end en måned efter at den blev forlænget.

Márquez er angiveligt blevet tilbudt en seksårig-aftale af det mexicanske fodboldforbund, hvor han skal fungere som assistenttræner de første to år for Javier Aguirre, og herefter overtage landstrænerposten i den resterende periode.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det tilbud vil Márquez gerne tage imod og derfor har han bedt Barca om at blive løst fra sin kontrakt med øjeblikkelig virkning. Den anmodning skulle klubben allerede have imødekommet og den officielle bekræftelse ventes i løbet af søndagen. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Det er ellers ikke engang en måned siden, at Rafa Márquez forlængede sin kontrakt som andenholdets træner, efter to godkendte sæsoner. Nu står Barca i en svær situation, for de skal finde en afløser til Barca Atlétic midt i sæsonopstarten.

Der er allerede forlydender om, at den tidligere Barca-spiller Juliano Belletti får jobbet. Han har været assistent for Rafa Márquez hos Barca Atlétic og er netop udnævnt til træner for ynglingeholdet Juvenil A. Julian Belletti huskes især for, at score sejrsmålet i Champions League finalen i 2006 - se videoen ovenfor.

marquez1F

.:FORSIDE:.