fbpx

Avis: Barca henter ikke erstatning for Balde

Peter Vyff - 31.01.24

// Alejandro Balde

Barca må undvære Alejandro Balde resten af sæsonen efter hans operation i baglåret. Catalanerne har dog ikke tænkt sig at hente en erstatning for forsvarsspilleren, selvom ledelsen ellers har mulighed for det.

Det kom i sidste uge frem, at Barca nok må undvære Alejandro Balde i resten af sæsonen, efter han pådrog sig en lårskade mod Athletic Club Bilbao. Og eftersom Marcos Alonso heller ikke er til rådighed i øjeblikket, står Xavi nu uden en naturlig valgmulighed på venstre back.

Ledelsen har dog mulighed for at hente en erstatning for forsvarsspilleren, ligesom det også har været tilfældet med Gavi, der også er meldt ude resten af sæsonen. Catalanerne kan hente en afløser udenom Financial Fair Play, så længe lønnen ikke overstiger mere end 80% af Baldes.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har ledelsen dog ifølge avisen Mundo Deportivo ingen intentioner om at bruge kræfter på i januars transfervindue. Barca har i stedet tænkt sig at satse på egne spillere, såsom Héctor Fort og João Cancelo, der til trods for deres naturlige gang på højre back, også kan gøre sig nyttige i den modsatte side.

Desuden forventes Alonso tilbage om cirka en måneds tid, hvilket også gør mulighederne flere for Xavi. Dermed slipper ledelsen for at skulle ud på transfermarkedet for at finde en erstatning, hvilket samtidig også ville blive svært, da en eventuel afløser ikke ville have en fremtid hos Barca.

Catalanerne er nogenlunde besat på venstre back til næste sæson, hvor den udlejede Álex Valle forventes at få en rolle på førsteholdet. Det er samtidig heller ikke en position som ledelsen ønsker at bruge en masse penge på, da der er andre svagheder på holdet, der kræver mere akut forstærkning.

.:FORSIDE:.