fbpx

Avis: Barca indgår sponsoraftale med Prime

Anders Lang Jensen - 24.06.23

// Prime

Energidrikken Prime har taget en stor del af verden med storm, og i Danmark har opmærksomheden også været stor. Angiveligt er Barca nu tæt på en sponsoraftale med Prime gældende fra den kommende sæson.

Siden 2013 har mærket Gatorade været officiel hydration partner i Barca, men sponsoraftalen udløber ved udgangen af denne måned. En ny aftale er dog snart på plads med den amerikanske energidrik Prime, som YouTube-fænomenerne Logan Paul og KSI står bag.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Mundo Deportivo bliver Prime nemlig ny officiel partner i Barca med en stor sponsoraftale. Prime har allerede sponsoraftaler med UFC og fodboldklubben Arsenal, og Barca bliver altså ny samarbejdspartner fra næste sæson.

Prime er en amerikansk virksomhed, som har utrolig stor opmærksomhed fra de unge, og derfor er det i Barcas interesse at lave sådan en sponsoraftale. Udover et stort millionbeløb i klubkassen vil Barca kunne udbrede sit brand til den unge målgruppe og geografisk mod det store marked i USA.

prime1

.:FORSIDE:.