fbpx

Avis: Barca vil ikke betalte De Zerbis frikøbsklausul

Peter Vyff - 28.02.24

// Roberto de Zerbi

Barca har angiveligt udpeget Roberto De Zerbi som en mulig kandidat til at overtage det ledige trænersæde til sommer. Catalanerne har dog angiveligt intet ønske om at betale italienerens frikøbsklausul på 15 mio. euro.

Ledelsen har fortsat store økonomiske problemer, og udover at det giver problemer på transfermarkedet, kan det efter sigende også få stor betydning for, hvem der ender som cheftræner til næste sæson. Xavi offentliggjorde tidligere i år, at han stopper som træner til sommer, og det har sat gang i en række spekulationer.

Catalanerne meldes i tæt kontakt med trænere som Thomas Tuchel, Hansi Flick og sågar Jürgen Klopp, der dog har proklameret, at han tager et sabbatår i næste sæson. Brightons Roberto De Zerbi skulle også være et varmt emne hos ledelsen, efter han har gjort et godt stykke arbejde hos englænderne.

Artiklen fortsætter under annoncen


Italieneren har fået Brighton til at spille flot offentsivt fodbold, imens han samtidig også har udviklet og solgt spillere for flere hundrede millioner euro. De Zerbi roses samtidig også for hans gode mandskabspleje, hvilket er noget Joan Laporta sætter stor pris på.

Cheftrænerens høje frikøbsklausul kan dog ifølge avisen Sport betyde, at skiftet til Barca aldrig bliver en realitet. Catalanerne har nemlig ikke i sinde at betale de 15 mio. euro det koster at købe De Zerbi fri af hans kontrakt, hvilket han også skulle have fået besked omkring.

Ledelsen har i stedet bedt italieneren om at forhandle klausulen ned, hvis han ønsker at træne Barca. Ligeledes har Brighton-træneren fortalt, at han ikke har tænkt sig at påbegynde forhandlinger, medmindre han får sikkerhed for, at han er catalanernes førsteprioritet til trænerposten.

Parterne ser derfor ud til at være endt i en smule dødvande, hvilket kan betyde, at ledelsen i sidste ende fravælger De Zerbi. Både Thomas Tuchel og Hansi Flick kan erhverves gratis til næste sæson, og som situation ser ud nu, er det de bedste bud til at afløse Xavi til sommer.

.:FORSIDE:.