fbpx

Avis: Fair play regler forhindrer PSG i at hente Messi

FCBARCELONA.DK - 09.01.21

© Getty Images
// PSG // Lionel Messi

I Paris Saint Germain drømmer de om at samle Messi, Neymar og Mbappé på samme hold i næste sæson, men i følge avisen El Mundo Deportivo, støder det på forhindringer på grund af de økonomiske fair play regler.

FIFA's fair play regler lægger låg på, hvor meget spillerlønningerne må udgøre af en klubs budget. Med coronakrisens langvarige hærgen er alle klubber ramt hårdt på indtægterne og dermed falder deres budgetter markant.

PSG har pengestærke Qatar i ryggen, så man er ikke presset på samme måde i Paris, som man er det i Barcelona, hvor klubben reelt er en forening, ejet af 110.000 medlemmer. Her står der ingen klar med en stor pose penge.

Alligevel løber PSG ind i problemer når det gælder om at hente Messi, der må forventes at blive den bedst betalte spiller i den franske trup, ikke mindst fordi han kan komme på fri transfer.

Da PSG i forvejen betaler tårnhøje lønninger til spillere som Neymar og Mbappé, samtidig med at budgettet er faldet meget, vil Messis løn sprænge rammerne for FIFA's fair play regler.

Spørgsmålet er om PSG opgiver på det grundlag, eller om de trods forhindringerne gør et forsøg på at overbevise Leo Messi når sæsonen er slut.

.:FORSIDE:.