fbpx

Avis: Torres og Yamal tager ikke med holdet til USA

FCBARCELONA.DK - 18.07.24

 


Om halvanden uge drager Barcas spillere mod USA på et træningsophold, der også involverer tre træningskampe. Nu har klubben angiveligt besluttet, at hverken Ferran Torres eller Lamine Yamal skal med på turen.

Træningen er godt i gang i Ciutat Esportiva, hvor der dog stadig mangler de spillere der deltog ved EM og Copa América. De begynder snart at vende tilbage, så de kan komme med træningsturen til USA, hvor der venter kampe mod Manchester City, Real Madrid og AC Milan.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det bliver dog uden Lamine Yamal og Ferran Torres, der først afsluttede EM i søndags med finalesejren over England. Ifølge avisen Sport har klubben besluttet, at de to spillere kan holde ferie til den 7. august, hvor holdet vender tilbage fra USA.

Dermed får Yamal og Torres de tre ugers ferie de har krav på og som de helt sikkert også føler behov for, efter en lang og krævende sæson.

Pedri og Fermín López var også med Spanien til EM. Pedri blev skadet ved slutrunden og skal genoptræne hjemme i Barcelona, mens holdkammeraterne er i USA. Fermín drager videre til OL i Frankrig, så heller ikke han kan tage med til USA.

yamal102F

// Ferran Torres // Lamine Yamal
.:FORSIDE:.