fbpx

Pedri på tale til OL-deltagelse til sommer

Peter Vyff - 06.02.24

// Pedri

Den 21-årige Pedri har trods sin unge alder, allerede fået sit store gennembrud hos Barca. Spanieren har dog også været hårdt ramt af skader, og derfor kommer det som noget af en overraskelse, at han bringes i spil til sommerens OL.

Sommeren bliver fyldt med fodbold i år, da der først skal spilles EM i Tyskland, og efterfølgende OL med Paris som værtsby. Det stiller store krav til enkelte spillere, og især på Spaniens landshold, der er båret af flere unge stjerner, som har mulighed for at deltage i begge turneringer.

OL har dog historisk set aldrig været en af de store turneringer for fodboldspillere, men det er dog en spændende mulighed for, at unge talenter kan vise sig frem på den internationale scene. Der er samtidig også en voksende forventning hos landene til at hjemtage medaljer til de olympiske lege, og især hos de fodboldstærke nationer.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Det har sat landstrænerne under pres, og især den spanske U23-træner, Santi Denia, der ønsker at stille i stærkest mulige opstilling til sommer. Det forstående EM har dog større betydning, og eftersom slutrunden afsluttes to uger før OL, er der enkelte spillere, der kan kommer under stort pres.

Det drejer sig blandt andet om Pedri., som Denia ifølge avisen Sport ønsker som nøglespiller på hans U23-landshold. Spanien har store forventninger til OL-turneringen efter sølvmedaljen i Japan, hvor midtbanespilleren også deltog som 18-årig.

Dengang var Pedri lige slået igennem med mange kampe for Barca, deltagelse ved EM og dernæst OL. Regningen kom dog hurtigt med flere skader som følge af den hårde belastning og det scenarie ønsker Pedri næppe gentager sig.

Derfor er det meget sandsynligt, at Barca vil modsætte hans hans deltagelse til OL. Pedri er dog samtidig en person, der ønsker at spille mest muligt, og som også gerne vil repræsentere sit land, men forventningen er, at han dropper OL denne gang.



.:FORSIDE:.