fbpx

Barca afviser rygter om Decos mulige afgang

FCBARCELONA.DK - 02.09.24

 


Avisen Sport fortalte i går aftes, at sportsdirektør Deco overvejer sin fremtid i klubben i skuffelse over sine begrænsede muligheder for at forstærke holdet. Nu er Barca kommet med en officiel udmelding, hvor de afviser rygtet.

Det blev et frustrerende transfervindue for Deco, for klubben nåede aldrig i mål med at overholde La Ligas økonomiske fairplay-regler. Det betød at sportsdirektøren arbejdede meget forgæves og ikke kunne hente de spillere som han og træner Hansi Flick fandt nødvendige.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er der kommet en officiel reaktion fra klubben, der totalt aviser hvad Sport skriver.

'FC Barcelona afviser kategoerisk den information der kom den 1. september i Sport, hvor man skaber tvivl om vores sportsdirektørs fremtid. Svaret fra Barcelona kan ikke være mere tydeligt end, at man er uhyre tilfredse med Decos arbejde og afviser derfor påstanden fra Sport om sportsdirektøren, der netop har afsluttet transfermarkedet' lyder det i udmeldingen.

Det sker ellers sjældent at Barca på den måde kommenterer spekulationer i medierne, men denne har man altså fundet det nødvendigt, sandsynligvis for at undgå, at sagen skaber uro omkring holdet, der har fået en fantastisk start på sæsonen med fire sejre.

deco2F

// Deco
.:FORSIDE:.