fbpx

Bilbao dropper Nico Williams ved trøjepræsentation

FCBARCELONA.DK - 13.07.24

 


Det trækker gevaldigt op til et klubskifte for Nico Williams, som mange rygter sender til Barca. Hans klub Athletic Club Bilbao har netop præsenteret holdets nye trøje og det sker uden at bruge holdets klart største profil.

Nico Williams er indiskutabelt Bilbaos største profil og mest omtalte spiller, efter at han har leveret flotte og afgørende præstationer ved EM i Tyskland, hvor han i morgen spiller finale.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor ville det være oplagt at bruge ham i de reklamer, som nu sendes ud omkring næste sæsons nye trøje, men det gør den baskiske klub ikke. Det er ikke fordi Nico Williams er i Tyskland at han ikke bruges, for billederne er produceret på et tidligere tidspunkt og her har angriberen med stor sandsynlighed medvirket.

Derfor ligner det et bevidst fravalg af Nico Williams og det kan være fordi Bilbao er klar over, at spilleren snart er fortid i klubben. Hans frikøbsklausul lyder angiveligt på 58 mio. euro og det skulle flere store klubber være klar til at betale, blandt dem Barca.

Der har også været forlydender om, at Barca har forhandlet angriberens personlige vilkår på plads og at man kun afventer La Ligas godkendelse af budgettet for næste sæson.

Derfor kan Bilbaos fravalg af Nico Williams være en forvarsel om, at der snart kommer en officiel udmelding om et skifte til Barca.

nicowilliams7F

// Nico Williams
.:FORSIDE:.