fbpx

Der venter en gyser af en returkamp den 12. marts

FCBARCELONA.DK - 22.02.24

// Napoli

Selvom 1-1 på udebane i Champions League må betragtes som et fint udgangspunkt for Barca, venter der noget af en gyser, når Napoli den 12. marts kommer til Barcelona til returkampen, for her er det fuldstændig åbent.

Vurderet ud fra spil og chancer, burde Barca havde vundet i går i Napoli, men endnu en gang svigtede effektiviteten foran mål. Det udnyttede Napoli til en 1-1 udligning på deres eneste forsøg på mål i opgøret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Der er tre uger til returkampen på Estadi Olímpic i Barcelona og her må Barca påtage sig favoritrollen, specielt på grund af fordelen af hjemmebane. Det betyder dog på ingen måde, at de står med det ene ben i Champions Leagues kvartfinale.

Napoli er i stor krise i Serie A og de skiftede træner 48 timer inden kampen mod Barca. Nu har Francesco Calzona tre uger til at lære sine spillere at kende og sætte sit præg på tingene, så det kan meget vel være et stærkere Napoli-hold, der gæster Barcelona den 12. marts.

Det vil betyde uendelig meget for begge klubber at komme videre i Champions League, så der vil givet alt på banen. Begge mandskaber vil gå efter sejren og derfor er der lagt op til ren gyser, når de to hold står overfor hinanden igen.



.:FORSIDE:.