fbpx

Fati: 'Braithwaite er den mest seriøse i truppen'

FCBARCELONA.DK - 17.11.20

© Getty Images
// Ansu Fati // Martin Braithwaite

Det var noget af en kompliment Martin Braithwaite fik af sin holdkammerat Ansu Fati, da den unge angriber blev bedt om at pege på den spiller i truppen, der arbejder mest seriøst af alle. Her pegede han på danskeren.

Ansu Fati stillede op til en hurtig gang spørgsmål fra Barca TV, hvor det handlede om at svare på så mange som muligt indenfor 90 sekunder. Interviewet blev lavet inden at Fati blev knæskadet og måtte opereres.

Et af spørgmålene lød: 'Hvem arbejder mest seriøst i truppen?'. 'Martin' kom det hurtigt og uden tøven fra Ansu Fati.

Det er ikke første gang at det kommer frem, at Martin Braithwaite arbejder utroligt seriøst og målrettet, selvom det ikke er meget spilletid han får. At Fati på den måde fremhæver den danske angriber viser, at holdkammeraterne også har bemærket Braitwaites store arbejdsindsats og professionelle indstilling trods de svære vilkår.

.:FORSIDE:.