fbpx

Girona-træner: 'Fra Barca ville jeg hente Romeu'

FCBARCELONA.DK - 07.03.24

 


Gironas succestræner Michel Sánchez, blev i et interview i dag bedt om at pege på den spiller, som han allerhelst ville hente i Barca hvis han kunne og her faldt valget noget overraskende på Oriol Romeu.

Trods et formdyk på det seneste, har Michel skabt en gedigen overraskelse i La Liga denne sæson med Girona, hvor den lille catalanske klub indtager en andenplads efter 27 spillerunder. Det til trods for, at holdet i sommer måtte se Oriol Romeu skifte til Barca.

Artiklen fortsætter under annoncen


Romeu var en nøglespiller på Gironas midtbane i sidste sæson, men hos Barca har han haft mere end svært ved at finde niveauet og det har betydet en masse tid på bænken.

I dag blev Michel interviewet af Catalunya Radio og her blev han direkte spurgt, hvem han helst ville have fra Barca, hvis han kunne. 'Det ville være Romeu. Han er et godt menneske og en topspiller. Jeg ved ikke hvad der sker for ham i Barcelona, for jeg er der ikke selv' var svaret.

Det er slet ikke første gang, at Michel udtaler sig positivt om Romeu og der har da også været mange spekulationer om, at midtbanespilleren returnerer til det nordlige Catalonien til sommer.

Her vil han i givet fald blive trænet af Michel, der ellers har været nævnt på rygtebørsen, som en mulig afløser for Xavi. 'Min drøm er at bliver her og spille med i Champions League. Det ville være en dejlig udfordring. Jeg håber selvfølgelig at være kandidat til at træner de to største klubber i verden, men mit største mål er at fortsætte i Girona' afsluttede han.

michel3F

// Oriol Romeu
.:FORSIDE:.