fbpx

I dag lyder startskuddet til sæsonen 2024/25 for Barca

FCBARCELONA.DK - 10.07.24

 


En ny sæson tager sin begyndelse i dag for Barcas vedkommende, hvor Hansi Flick skal lede sin første træning som ny cheftræner. Dermed begynder forberedelserne til en sæson, der forhåbentlig bliver bedre end den seneste.

Sommerpausen er slut, efter at Barca sluttede sidste sæson uden en eneste titel. Det skal Hansi Flick forsøge at lave om på og de første skridt bliver taget i dag, når spillerne møder ind til den første dag efter ferien.

Det er dog en begrænset flok som Flick kommer til at møde i dag, for hovedparten af førsteholdsspillerne er i gang ved EM og Copa América, eller holder ferie efter deres exit af EM.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dagen starter med lægetjek og fysiske tests og i eftermiddag skal der så trænes for første gang. Her bliver det spillere som Iñaki Peña, Oriol Romeu, Iñigo Martínez og Vitor Roque der møder frem, samt Marc Casadó, der bliver et nyt medlem af førsteholdstruppen. Pau Cubarsí er udtaget til OL og det er usikket om han indleder træningen i dag.

Også udlejede spillere som Lenglet, Pablo Torre, Alex Valle, Julian Araujo og Ansu Fati ventes at deltage. Det er usikkert med Eric García, der ligesom Cubarsí skal til OL i Paris.

Derudover vil en række af klubbens unge talenter støde til træningen, så den får noget kvalitet. Blandt dem ventes at være målmanden Kochen samt Mika Faye.

fati8F

// 2024/2025
.:FORSIDE:.