fbpx

Lamine Yamal satte ny rekord mod Valladolid

Peter Vyff - 02.09.24

 


Lamine Yamal er ikke overraskende blevet en nøglespiller under Hansi Flick, og han har også fået en fremragende start på sæsonen. Stortalentet satte forleden endnu en rekord mod Real Valladolid, og understregede dermed igen hans enorme potentiale.

Barca gik forleden på landskampspause med det bedst mulige udgangspunkt, da det er blevet til lutter sejre i starten af denne sæson. Catalanerne formåede samtidig at udspille gæsterne fra Real Valladolid, der blev sendt hjem med et stort nederlag på 7-0.

Artiklen fortsætter under annoncen


Udover Raphinha, der scorede hattrick, spillede Lamine Yamal også en stor kamp, hvor han leverede to assists og ofte var en trussel for modstandernes forsvar. Kantspilleren satte samtidig endnu en rekord i La Liga, hvor han som 17-årig, blev den yngste spiller til at blive noteret for 10 målgivende afleveringer.

For at sætte rekorden i perspektiv, leverede Lionel Messi først sin 10. assist som 20-årig, hvilket kun gør Yamals præstation endnu mere imponerede. Stortalentet har i alt leveret fire assists i denne sæson, hvilket gør ham til den førende assistmager i La Liga, og hans start matcher også argentinerens fra sæsonen 2014-2015.

Catalanerens flotte form forstærkes yderligere af, at han enten har scoret eller assisteret i hans seneste otte kampe, hvoraf halvdelen er for det spanske landshold under EM-slutrunden. Yamal ser dermed ud til at fortsætte sin imponerede udvikling, og tilføjelsen af Dani Olmo ser kun ud til at have bidraget yderligere til hans spil på banen, hvilket må lune på ledelsesgangene.

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.