fbpx

Medie: Piqué vil spille mod PSG om to uger!

FCBARCELONA.DK - 02.02.21

// PSG // Gerard Piqué


Noget kunne tyde på, at man snart får Gerard Piqué at se i aktion igen. Radiostationen Cadena SER fortæller, at catalaneren har planer om at forcere sin tilbagevenden, så han kan hjælpe holdet i kampen mod PSG den 16. februar.

Piqué har siddet udenfor med en alvorlig knæskade siden den 21. november. Han har undgået en operation og klubbens læger har på intet tidspunkt kommet med et bud på, hvor lang pause der venter Piqué. Spekulationerne gik dog på 3-4 måneder, hvilket ville sige et comback tidligst i marts.

Det skulle dog gå så godt med genoptræningen, at Piqué er klar til at forcere sin træning den kommende uge, så han snart kan komme på græs igen. Fokus skulle være sat på den 16. februar, hvor Baca tager imod PSG i den første af to Champions League 1/8 finaler.

At få Piqué tilbage vil være en enorm styrkelse af holdet, der har haft store problemer i den bagerste kæde, selvom Ronald Araujo har været en god vikar, men naturligt nok ikke har kunne matche Piqués lederrolle og erfaring.

.:FORSIDE:.