fbpx

Medie: UEFA enig med klubberne om sæsonafslutning

FCBARCELONA.DK - 13.04.20

© Getty Images
// Champions League // La Liga // UEFA

Mens en række lande rundt omkring i Europa begynder at tale om en langsom oplukning efter corona-krisen, er UEFA nu angiveligt blevet enig med klubberne om, hvordan sæsonen skal afsluttes.

Corona-virussen er på tilbagetog de fleste steder i Europa og det skaber håb om, at den igangværende sæson kan genoptages og afsluttes hen over sommeren.

De seneste uger har UEFA talt med sammenslutningen af klubber, ECA, om hvornår og hvordan man skal genoptage sæsonen. I følge radiostationen Cadena SER ligger der nu en konkret plan, som der arbejdes efter.

Planen går ud på, at de nationale turneringer skal spilles færdigt først og at det skal ske i juli måned. Det bliver lidt stramt, da der f.eks. mangler 11 runder i La Liga. Derfor kan det blive nødvendigt, at spille lidt ind i august også. Det kan heller ikke afvises, at kampene, eller i hvert fald de første af dem, bliver spillet uden tilskuere.

August måned bliver helliget Champions League og Europa-League. Her kan det ikke afvises at formatet ændres, så kvartfinaler og semifinaler afgøres over en enkelt kamp på neutral bane. Det vil dog afhænge af, hvordan situationen udvikler sig.

Med denne model vil alle hold der ikke spiller med i europæisk fodbold, kunne afslutte sin sæson senest i starten af august. Når de europæiske turneringer er spillet færdigt i løbet af august, får spillerne fri i tre uger, hvorefter sæsonen 2020/21 starter op i september.

UEFA er udmærket klar over, at planen er forbundet med stor usikkerhed, for ingen ved hvordan sitautionen med corona udvikler sig. Derfor kan der komme ændringer hen af vejen.

Lykkes det at genneføre planen, vil det altså vare mere end to måneder inden der igen spilles på Camp Nou,

.:FORSIDE:.