fbpx

Quique Setién får det sidste ord omkring Todibo

Anders Lang Jensen - 11.05.20

© Getty Images
// Todibo

Et af de mere interessante kort, som Barca-ledelsen har på hånden til transfermarkedets åbning, er franske Jean-Clair Todibo. Forsvarstalentet kan vise sig afgørende for byttehandler, men det bliver Setién der afgør om det sker.

Barca-træner Quique Setién kom til, efter at Jean-Clair Todibo var blevet sendt på leje hos tyske Schalke 04 i januar måned. Bundesliga-klubben forventes ikke at bruge sin købsoption på 25 millioner euro, og derfor opererer Barca-ledelsen med Todibo, som et led i flere interessante ting på markedet.

Men helt så afgjort er Jean-Clair Todibos fremtid ikke. Ifølge avisen Mundo Deportivo ønsker sportsdirektør Eric Abidal, at cheftræner Quique Setién skal se franskmanden an i opstarten til næste sæson. Ønsker Setién at beholde Todibo som en del af truppen, kan forsvarsspilleren blive i det catalanske.

Men ledelsen i klubben ser med garanti helst, at Quique Setién er stensikker på sin beslutning, hvis Todibo ikke skal sendes videre. For interessen er stor og mulighederne mange omkring at bruge den tidligere Toulouse-spiller som en del af byttehandler flere steder.

.:FORSIDE:.