fbpx

Rivaldo: 'Umuligt for Barca at score fire mod PSG'

Rune Stentoft Arlbjørn - 10.03.21

© Getty Images
// PSG // Rivaldo


Med nederlaget på 1-4 i den første kamp til PSG skal der noget af et comeback til for Barca, hvis de vil gå videre i Champions League i aften. Den tidligere Barca-spiller Rivaldo tror dog ikke på et nyt comeback mod PSG.

Barca skal vinde minimum 4-0 i den franske hovedstad i aften, hvis de vil gå videre til kvartfinalen, men Rivaldo tror ikke på, at Barca kan score fire mål på Parc des Princes. 'Jeg ser ikke at Barca kan gå videre. Jeg tror det er umuligt for Barca at score fire mål i Paris' har Rivaldo sagt op til kampen i aften ifølge den catalanske avis Sport.

Rivaldo fortalte også, at han var overasket over hvor stor forskel der var på Barca og PSG i den første kamp i Barcelona for nogle uger siden. 'Helt ærligt, så havde jeg ikke forventet der var så stor forskel på de to klubber i den kamp. Specielt ikke med tanke på, at PSG manglede Neymar og Di María' sagde han videre.

Herefter satte Rivaldo sine tvivl på om Barca-spillerne selv tror på et comeback. 'Det er klart, at Barcas spillere skal forsøge at lave comebacket. Hvis de kommer foran 0-2 i første halvleg er der måske en chance, men jeg tror ikke på det. Det ser meget svært ud for dem. Jeg ved ikke engang om Barca-spillerne selv tror på et comeback' kom det også fra ham.

PSG vil angiveligt gerne have Messi til den franske hovedstad til sommer, men Rivaldo er ikke sikker på det er en god idé. 'Hvis jeg var Pochettino ville jeg sige til ledelsen i PSG, at holdet er godt som det er nu, men det at hente Messi vil selvfølgelig være godt for deres økonomi. PSG har dog Mbappé som er 22 år, mens Messi er over 30 år, så spørgsmålet er om det ikke er bedre at satse på Mbappé, men fodbold handler også om forretning' afsluttede han.

.:FORSIDE:.