fbpx

Ronaldinhos situation forværres i Paraguay

Magnus Wind - 19.03.20

© Getty Images
// Ronaldinho

Det kom som et chok for mange, da den tidligere Barca-legende Ronaldinho blev fængslet i Paraguay, anklaget for at rejse ind i landet med et falsk pas. Nu er situationen dog midlertidigt blevet forværret for brasilianeren. 

Siden den 6. marts har den tidligere Barca spiller Ronaldinho og hans bror, Roberto de Assis, siddet fænglset i Paraguay, hvor de begge er anklaget for at forsøge at rejse ind i det Sydamerikanske land med falske pas. Nu er situationen dog gået fra slem til værre for de to brasilianere.

Kvinden, som organiserede rejsen for de to brødre, Dalia Lopez, har nemlig endnu ikke vist sig i den nuværende sag. Ronaldinhos advokater har hele tiden ventet på, at hun ville kunne kaste lys over sagen og hjælpe brasilianerens og hans bror. 

Dog forlyder det, at Dalia Lopez også er anklaget for at stå bag en organiseret kriminel bande. Dette er dog kun rygter, som skal tages med et vis forbehold. Kvindens advokater mødte forleden op i retten medbringede et dokument fra en læge, hvorpå der stod, at Lopez ikke var i stand til at møde op grundet spredningen af coronavirussen. Angivenligt har hun både type-2 diabetes og for højt blodtryk, hvilket hører ind under risikogruppen i den nuværende sundhedskrise.

Kvindens vidneudsagn bliver altafgørende i sagen mod Ronaldinho og hans bror, da deres advokater mener, at hendes firma bevidst skaffede falske pas for brødre-parret. I så fald vil brødrene blive løsladt fra fængslet. Det er uden tvivl en vanvittig situation for den tidligere Barca legende, som blev kåret til verdens bedste fodboldspiller i både 2004 og 2005. 

.:FORSIDE:.