fbpx

Scolari til Neymar: 'Tag tilbage til Barca'

Anders Lang Jensen - 24.04.20

© Getty Images
// Neymar // scolari

Selvom sommerens transfervindue med garanti bliver noget anderledes grundet corona-krisen, ændrer det angiveligt ikke på Barcas interesse i Neymar, som stadig er et stort tema og Luiz Felipe Scolari er enig.

Flere personligheder indenfor fodboldverdenen har givet sit besyv med omkring sagaen mellem Neymar og en mulig transfer tilbage til Barca. Nu har en ikke helt uvæsentlig person fremlagt sin holdning. Den tidligere brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari er nemlig ikke i tvivl om, hvad Neymar bør gøre.

’Til Neymar vil jeg sige, med alt det jeg ved omkring det: ’rejs tilbage, tag til Barcelona’. Hvis muligheden skulle opstå, kan han igen kæmpe om at være den bedste i verden på samme vilkår, som alle de andre spillere der altid bliver valgt som dette’, siger Luiz Felipe Scolari ifølge Fox Sports.

Scolari stod i spidsen for Brasiliens landshold fra 2012-2014. Som træner bragte han Neymar til endnu større højder, hvor han specielt under VM i 2014 leverede verdensklasse-præstationer, indtil PSG-spilleren udgik fra turneringen med en slem rygskade.

.:FORSIDE:.