fbpx

Semedo rundede kamp nummer 100 for Barca

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.12.19

© Getty Images
// Semedo // El Clásico // Real Madrid

Nelson Semedo var tilbage i startopstillingen mod Real Madrid onsdag aften, efter han blev klarmeldt efter sin skade. Det betød samtidig, at portugiseren gik på banen til sin kamp nummer 100 for den catalanske storklub.

Det var først i sidste weekend mod Real Sociedad, at Semedo fik comeback efter sin skade, da han blev skiftet ind til de sidste 15 minutter. Mod Real Madrid var han så tilbage i startopstillingen til sin kamp nummer 100 for Barca.

Semedo blev skiftet ud i starten af anden halvleg til fordel for Arturo Vidal, der sendte Sergi Roberto ned på på højre back. Det er netop duellen med catalaneren om spilletiden på højre back, der har været kendetegnende for Semedos tid i Barca.

I denne sæson ser det ud til, at Semedo nærmer sig sit gennembrud for Barca, da han han spillet mere end de forgangne sæsoner. Det er dog tydeligt, at det sidste step lige mangler. Mod Real Madrid havde han det også svært, men det var kendetegnende for hele Barca-holdet.

Semedo kom til Barca i sommeren 2017 fra Benfica, da Barca hentede ham for 35 millioner euro. Semedo startede først med at spille fodbold, da han var 16 år, men nu har han altså spillet 100 kampe for Barca.

.:FORSIDE:.