fbpx

Sergi Roberto står klar at hjælpe holdet i aften

FCBARCELONA.DK - 26.09.23

// Sergi Roberto // Mallorca // Iñigo Martínez

Det hører til sjældenhedderne at et holds anfører er en af sit holds sekundære spillere, men det er tilfældet med Sergi Roberto denne sæson. I aften er han dog i spil til startopstillingen til udekampen mod Mallorca.

Xavi må nøjes med en førsteholdstrup på 19 spillere og med Pedri og De Jong ude med skader er det oplagt, at der er brug for at fordele kræfterne fornuftigt hos de disponible spillere. Af samme årsag annoncerede Barca-træneren i går 2-3 ændringer til hver kamp, så alle får mulighed for at hvile.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det kan meget vel bringe Sergi Roberto i spil til en plads i startopstillingen for kun anden gang i denne sæson. Det er meget begrænset hvad man har set til holdets førsteanfører indtil nu, for kun 175 minutter er det blevet til i de første syv officielle kampe.

Sergi Roberto spillede hele kampen mod Villarreal, en time mod Osasuna og ellers sene indskiftninger mod Cádiz og Antwerp, mens han slet ikke kom på banen mod Getafe, Betis og Celta.

Sergi Roberto er en alsidig spiller, så han kan enten afløse Joao Cancelo som højre bcak, eller også kan han løse opgaver på midtbanen, både offensivt og defensivt. Spørgsmålet er så hvad Xavi føler mest behov for, med kampene mod Sevilla og Porto lurende i horisonten.

Det bliver først i aften ved 20.30 tiden at man får svaret på, om Sergi Roberto er mod Mallorca, for her kommer Xavi med sin startopstilling til opgøret på ferieøen.

Kampen fløjtes i gang kl. 21.30 og den vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.