fbpx

Todibo tæt på at sende 6 mio. euro til Barca

FCBARCELONA.DK - 24.08.23

// Todibo

Jean-Clair Todibo fandt sig aldrig til rette i den korte tid han var i Barca, men nu tegner det til, at den franske forsvarsspiller kan blive en lukrativ forretning for catalanerne. Et skifte til Manchester United vil udløse 6 mio. euro til Barca.

Det var i 2019 at Barca nærmest ud af det blå købte Todibo for blot 1 mio. euro fra Toulouse. Den dengang 20-årige spiller havde dog svært ved at gør sig gældende og derfor fulgte der lejeophold hos Schalke 04, Benfica og dernæst Nice, der endte med at købe Todibo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Dengang sikrede Barca sig 20% af en eventuel videresalgssum og det viser sig nu, at være en rigtig god idé. Tobido har nemlig udviklet sig så godt, at et skifte til Mancheser United meldes på vej. Nice sælger angiveligt for 30 mio. euro. Det fortæller avisen Mundo Deportivo.

Bliver skiftet en realitet, skal Nice altså sende 6 mio. euro til Barca, et beløb der vil lune godt i den slunkne klubkasse.

Med til historien hører også, at Schalke 04 betalte 1,5 mio. euro for at leje Todibo, mens Benfica betalte 2 mio. euro. Dertil kommer at Nice betalte 8,5 mio. euro da de købte spilleren, så sammen med de 6 mio. euro fra det sandsynlige salg til United, vil Barca altså have inkasseret hele 18 mio. euro på franskmanden.

Ikke dårligt for en spiller der kostede 1 mio. euro og som kun spillede fem kampe for blaugrana.



.:FORSIDE:.