Anders Lang Jensen - 19.09.23
På transfervinduets sidste dag blev Ansu Fati sendt til Premier League-klubben Brighton på en lejeaftale for denne sæson. Lørdag fik han debut i Brightons store triumf mod Manchester United, hvor holdet vandt 3-1 på Old Trafford.
Det var ikke nødvendigvis det mest oplagte klubvalg, at Ansu Fati endte med at skifte til Brighton, men spilletiden var vigtig for offensivspilleren, der lørdag fik de første minutter for den engelske klub.
Brighton var foran med 2-0 da Ansu Fati kom på banen og fik de sidste 33 minutter af opgøret mod Manchester United. Kampen endte med en flot 3-1-sejr til Brighton, og Ansu Fati havde sågar en stor chance til sidst for at gøre ydmygelsen total.