fbpx

Xavi: 'Jeg er stolt over vores anden halvleg'

FCBARCELONA.DK - 28.08.23

// Xavi // Villarreal

Det var en tilfreds Barca-træner der udtalte sig efter 3-4 sejren over Villarreal. Han ærgrede sig dog over at det blev så spændende og han følte, at sejren burde være blevet et par mål større.

'At det blev en så vild kamp, er vores egen skyld. Vi dominerede den, men gav for meget væk. Senere spillede holdet med mere ro og sikkerhed og skabte noget. Jeg synes at vores sejr blev for lille, for vi havde fortjent at score to eller tre mål mere' indledte Xavi.

'Vi spillede en god kamp i angrebet, men gav for meget væk i forsvaret. Vi havde det svært rent defensivt, men det er heller ikke en let bane at spille på. Jeg er stolt over det jeg så, specielt i anden halvleg. Jeg er tilfreds, specielt med anden halvleg, for vi havde tålmodighed og jeg mener holdet tog et skridt frem når det gælder spillet' fortsatte han.

Her er hvad Xavi også svarede på:

Indsatsen af Ferran Torres;
'Han gjorde det rigtig godt. Han er ambitiøs og motiveret. Han er overbevist om, at han vil triumfere i Barca. Jeg er meget glad på hans vegne, for han er meget ydmyg og altid klar. Han udlignede i en kamp der så svær ud'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lewandowski fik scoret:
'Han viser sig altid frem. I anden halvleg hjalp han os mere end i første'.

Lamine Yamals indsats:
'Jeg har store forventninger til ham. Han er meget ung, men tager hver gang de rigtige beslutninger. Han er intelligent og ekstraordinær. Jeg tror han kan skabe historie i Barca, men vi skal tage det med ro. Jeg er overrasket, for han er kun lige fyldt 16 år'.

Udskiftningen af Andreas Christensen:
'Han har lidt skavanker og sådan har det været et stykke tid'.

Laportas udtalelse om, at der kommer to forstærkninger mere:
'Når præsidenten siger det, er det rigtigt. Vi henter to spillere mere. Det vil vi forsøge på'.

Frenkie de Jongs betydning for holdet:
'Det er ikke noget nyt, for også i sidste sæson var han ekstraordinær. Han har spillet kampe, der gør ham til en af de bedste i verden. Han viser sit bedste niveau siden han kom til Barca'.



.:FORSIDE:.