fbpx

Yamal scorede da Spanien spillede sig i EM-finalen

FCBARCELONA.DK - 10.07.24

 


Spanien er klar finalen ved EM efter en fortjent sejr på 2-1 over Frankrig, efter en intens og spændende kamp. Lamine Yamal spillede en spektakulær kamp og scorede et af de spanske mål på et fantastisk langskud.

Det var en af de bedste kampe ved EM man var vidne til, da Spanien og Frankrig tørnede samme i et brag af et opgør. Frankrig lagde ud med en tidlig scoring i det 9. minut og så så det svært ud for spanierne.

Det lavede Lamine Yamal om på midt i halvlegen, da han fra en position udenfor feltet sendte bolden op i målkrydset til en fantastisk 1-1 udligning.

Blot fire minutter senere var det Barca-emnet og tidligere La Masia spiller Dani Olmo der tryllede, da han bragte sit hold foran med 2-1. Bolden ramte Jules Koundé på vejen, men scoringen blev ikke noteret som et selvmål.

Artiklen fortsætter under annoncen


Frankrig var tvunget frem på banen, men Spanien holdt hovedet koldt og var aldrig for alvor i problemer. De dæmpede offensiven lidt og betød at Yamal faldt lidt af kampen i perioder, men han virkede stadig farlig og havde også et forsøg tæt forbi mål i slutfasen af opgøret.

Først to minutter inde i dommerens tillægstid blev en dødtræt Yamal skiftet ud og det var klubkammeraten Ferran Torres der kom på banen i stedet.

Frankrig kom aldrig rigtig tæt på en udligning og dermed måtte Jules Koundé se sig sendt ud af EM, efter at have spillet hver eneste minut i turneringen. Koundé spillede en god kamp, hvor han havde godt styr på Nico Williams, der aldrig for alvor fik plads til at folde sig ud.

Derimod er Yamal, Torres og Fermín klar til EM-finalen på søndag, hvor de møder vinderen af dagens semifinale mellem England og Holland.

yamal93F

// Ferran Torres // Lamine Yamal // EM 2024
.:FORSIDE:.