fbpx

Dani Alves: 'Det er naturligt, at Messi bliver vred'

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.07.20

© Getty Images
// Alves // Lionel Messi

Lionel Messi var meget klar i mælet efter torsdagens nederlag til Osasuna hjemme på Camp Nou. Her var det en vred Messi man så udtale sig til pressen. Det forstår Dani Alves godt hvorfor, og han mener, at argentineren mangler støtte.

Dani Alves delte omklædningsrum med Messi gennem flere år, så han kender om nogen argentineren. Han forstår godt, hvorfor Messi var så vred efter nederlaget til Osasuna. 'Leo er en naturlig vinder. Han kan ikke lide at tabe. Når holdet taber, så er det naturligt, at han bliver vred. Han vil altid vinde ligesom mig. Vi vil altid vinde' forklarer Dani Alves i et interview med Catalunya Radio.

Alves tilføjer: 'Messi gør det, han har gjort så længe. Han ved når holdet gør det ene eller det andet. Det er derfor han siger hvad der virker og hvad der ikke virker, fordi han kender holdet. Messi har brugt så mange år i Barca og oplevet så mange ting. Han ved præcis hvad holdet har brug for at vinde'.

Dani Alves mener også, at Messi mangler spillere på holdet, der bedre støtter om argentinerens spillestil. 'Han mangler støtte på banen. Jeg har altid sagt, at Messi er den primære del af spillet og vi andre var de perfekte ingredienser. Nu har jeg følelsen af, at Messi skal gøre det hele, hele tiden, og vi må huske, at han kun er et menneske' afslutter brasilianeren.

.:FORSIDE:.