fbpx

Dani Olmo lukker munden på kritikerne

FCBARCELONA.DK - 01.09.24

 


Mange undrede sig over, at Barca brugte penge på at styrke den offensive midtbane med Dani Olmo, fremfor andre positioner. Efter to kampe i Barca-trøjen, har catalaneren lukket munden på alle kritikerne.

Hele sommeren blev der talt om, at Barca skulle styrke den defensive midtbane, angrebets venstre side og også gerne højre back, hvis man kunne hente Joao Cancelo tilbage. Her hvor transfervinduet er lukket i, blev eneste forstærkning til den offensive midtbane i form af Dani Olmo.

Det fik mange til at kritisere Barcas sportslige ledelse, for umiddelbart var den offensive midtbane allerede godt besat. Man forstod ikke, at Barca brugte 47 mio. euro på en position, hvor det ikke var bydende nødvendigt med en forstærkning.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu har Olmo spillet sine to første kampe for Barca og alle er henrykte over hvad de har set. Catalaneren har været kampafgørende og blandt banens bedste i begge opgør.

I tirsdags var Barca i problemer mod Rayo Vallecano, der førte 1-0 ved pausen. Hansi Flick sendte Olmo på banen fra anden halvlegs start, hvor han totalt fik ændret Barcas spil. Det resulterede i en catalansk 1-2 sejr, hvor Olmo satte sejrsmålet ind og i øvrigt også havde et skud på overliggeren.

I går mod Valladolid startede han på banen og fik straks sat gang i holdets offensiv. Han styrede holdets spil fremad banen og krydrede en flot kamp med selv at score målet til 6-0 i holdets 7-0 sejr. Derudover havde han også to forsøg på træværket i løbet af kampen.

Dani Olmo har dermed fået en perfekt start siden skiftet tilbage til barndomsklubben, som han forlod som 16-årig.

olmo11F

// Dani Olmo
.:FORSIDE:.