fbpx

Gündogan kræver registreringsgaranti før Barca-skifte

Peter Vyff - 15.06.23

// Gündoğan

Barcas førsteprioritet lige nu lader til at være İlkay Gündogan, der snart står uden kontrakt. Tyskeren har dog ikke i sinde at skifte til Camp Nou før han bliver lovet, at der ikke bliver problemer med at få registeret hans kontrakt.

Den 32-årige Gündogan har været særdeles afgørende for Manchester Citys historiske treble i denne sæson, hvor han har stået for flere vigtige scoringer. Landsholdsspilleren har dog snart kontraktudløb hvilket betyder, at han er en af de varmeste emner på transfermarkedet i øjeblikket.

Tyskeren har i lang tid set ud til at skifte til Barca, men efter de seneste par ugers rygter lader det ikke til at være så sikkert længere. Det skyldes især Citys ledelse, som ikke ønsker at slippe Gündogan, og derfor arbejdes der angiveligt på at forlænge hans kontrakt.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne håber dog fortsat på, at tyskeren ender på Camp Nou, men ifølge transferjournalisten Gerard Romero kræver det, at der stilles garanti fra hans indregistrering til La Liga. Journalisten tilføjer også, at kravet er blevet fremsat af Gündogans agent, og at hvis det ikke sker, så bliver skiftet ikke til noget.

Set i lyset af de igangværende økonomiske problemer, så er det langt fra sikkert, at ledelsen kan stille sådan en garanti. Det afhænger dog i høj grad af om, hvorvidt det snart lykkes at få solgt nogle spillere, hvilket er nødvendigt for at få skabt den nødvendige plads i lønbudgettet.

Lionel Messi fremsatte ifølge Romero et lignende krav, og ledelsen vil derfor gøre alt for at selvsamme scenarie ikke gentager sig. Og forhåbentlig findes der snart en løsning, da Gündogan eftersigende er tæt på at tage sin beslutning om fremtiden.

.:FORSIDE:.