Barca har efter den sæsonafsluttede skade til Gavi, fået mulighed for at finde en erstatning, trods klubbens store økonomiske problemer. Catalanerne skal dog snart informere La Liga om deres beslutning.
Selvom der ikke var forventet den store transferaktivtet hos Barca i januar, ser det nu ud til at der sker noget alligevel. Ledelsen arbejder nemlig på at få hentet Vitor Roque til Catalonien før tid, og selvom det har set svært ud i lang tid, lader det nu til at det kan lade sig gøre.
Artiklen fortsætter under billedet
Det skyldes korsbåndsskaden til Gavi, der betyder at han ikke kommer mere i spil i denne sæson. Catalanerne har derfor fået mulighed for at hente en erstatning, udenom reglerne fra Financial Fair Play, hvis blot afløserens løn ikke overstiger mere end 80% af Gavis.
Det har åbnet op for en række scenarier, dog tegner alt til at ledelsen går efter at hente den 18-årige Roque. Det skyldes også at brasilianeren allerede er Barca-spiller til sommer, og skulle man hente en anden spiller udefra, ville nyerhvervelsen belaste næste sæsons lønbudget.
Catalanerne skal dog ifølge journalisten Luis Rojo fra avisen Marca snart give La Liga besked om deres endelige beslutning. Barca skal nemlig indenfor en måned af skaden, give besked om, hvordan de ønsker at gøre brug at erstatningsreglen, og ellers udløber muligheden. Gavi blev skadet den 19. november.
Xavi og Deco skal derfor snarest have talt alle alternativer igennem, og beslutte sig for, hvordan de ønsker at forholde sig til muligheden. Sportsdirektøren har dog ved flere lejligheden ytret sig positivt om at hente Roque, og en aftale med Athletico Paranaense skulle eftersigende også allerede være på plads.
// Gavi // Vitor Roque