fbpx

Lamine Yamal: 'Jeg vil altid være i Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 13.07.24

 


Der har været forlydender om et massivt tilbud på 250 mio. euro fra PSG på Lamine Yamal, et tilbud som Barca hurtigt afslog. I går slog angriberen selv fast, at hans ønske er at blive i Barcelona hele karrieren.

I morgen aften står Lamine Yamal i EM-finalen, hvor Spanien møder England. Alle øjne er rettet mod Barca-angriberen, der har taget hele fodboldverden med storm. Derfor var der også et stort fremmøde, da han i går holdt pressemøde i den spanske landsholdslejr.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her blev han blandt andet spurgt om Real Madrid-spillerne på landsholdet, havde forsøgt at lokke ham til deres klub. 'Nej, nej. Jeg vil altid være i Barcelona' lød det korte fra en smilende Yamal, der fylder 17 år i dag.

Lamine Yamal har sat mange rekorder på grund af sine unge alder og medierne sammenligner ham med Messi, men det er han ikke begejstret for. 'Jeg forsøger at være Lamine og jeg tilstræber at folk anerkender mig som den jeg er. At blive sammenlignet med den bedste spiller i historien er ikke noget der hjælper dig, for jeg bliver aldrig som ham' udtalte han.

Yamal bliver spurgt, hvad tilliden fra landstræner Luis de la Fuente har betydet for ham. 'Det har givet mig meget selvtillid, for at starte inde for landsholdet, er ikke noget der sker for alle. Jeg er startet inde i alle kampe, undtagen mod Albanien. Jeg er meget glad for den tillid han viser mig' svarede han.

Her fik Xavis betydning også en kommentar. 'Det var ham der åbnede døren til eliten for mig. Jeg debuterede mod Betis i en alder af kun 15 år. Tænk engang' afsluttede Barca-angriberen.

yamal37F

// Lamine Yamal
.:FORSIDE:.