fbpx

Luis Enrique meldes tæt på trænerjob i PSG

FCBARCELONA.DK - 19.06.23

// PSG // Luis Enrique

Den tidligere Barca-spiller og træner Luis Enrique står lige nu uden job, men det varer måske ikke længe, før han igen kan sætte sig på sidelinjen. Der er nemlig forlydender om, at han er i spil til trænerjobbet i PSG.

Paris Saint-Germain har i snart mange år kæmpet for at vinde Champions League, men forgæves, trods at der er postet hundredevis af millioner af euro i projektet. Selv ikke med Messi, Neymar og Mbappé i truppen samtidig, lykkedes det at komme bare i nærheden af trofæet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den nuværende træner Galtiers dage synes talte og det er nok kun et spørgsmål om tid, før han får fyresedlen. Dermed indledes jagten på en ny træner og flere kandidater er i spil.

Et af de varmeste emner er Luis Enrique, der trænede Barca i tre sæsoner med stor succes, blandt andet med Champions League sejren i 2015. PSG ønsker angiveligt en træner med stor erfaring i netop Champions League og derfor står Luis Enrique stærkt i feltet. Det fortæller den franske avis L'Equipe.

Luis Enrique stoppede som spansk landstræner efter det skuffende VM og derfor står han lige nu uden job. Han har været sat i forbindelse med en række store klubber, blandt andet i Premier League, men nu tyder meget på, at det i stedet bliver PSG der får glæde af Barca-profilen.



.:FORSIDE:.