fbpx

Medie: Messi spiller med skade i venstre lår

FCBARCELONA.DK - 04.02.20

© Getty Images
// Lionel Messi

Ifølge det amerikanske sportsmedie ESPN spiller Lionel Messi i øjeblikket med en mindre skade i venstre lår. Skaden skulle være årsagen til, at argentineren ikke har lignet en mand i topform i de seneste kampe.

Det har da også været tydeligt for de fleste, at Lionel Messi i den seneste håndfuld kampe ikke har spillet på det tårnhøje niveau, som han ellers er kendt for. Argentineren har har ikke scoret nær så mange mål, som han plejer, og derudover har han i kampene virket noget hæmmet.

Tirsdag kan ESPN så afsløre, at Lionel Messi i øjeblikket angiveligt spiller med en mindre skade i venstre lår. Skaden skulle have plaget argentineren i nogle uger nu, men ikke forhindret ham i at spille kampe og træne, så længe han passer ekstra meget på sig selv.

Meldingerne går på, at Lionel Messi efterhånden kender sin krop så godt, at træner- og lægestaben lader argentineren bestemme selv, hvor vidt han er i stand til at spille. Man har dog understreget overfor Messi, at man ikke ønsker at tage chancer og presse ham unødigt for at undgå, at skaden bliver mere alvorlig.

.:FORSIDE:.