fbpx

Messi lod sig udskifte med ubehag i baglåret

Jacob Møller Nielsen - 11.01.21

© Getty Images
// Lionel Messi


Lionel Messi havde en fremragende kamp mod Granada i weekenden, hvor han scorede to mål og var uheldig at det ikke blev til fire. Alligevel spillede han ikke den sidste halve time, fordi han lod sig udskifte med ubehag i baglåret.

Leo Messi har igen fundet topformen og spilleglæden. Det var noget af det, man kunne tage med fra 4-0-sejren over Granada i weekenden. Den lille argentiner var særdeles veloplagt og scorede 2 mål - og var nærmest uheldig ikke at score 4 mål, da kun træværket var i vejen i to omgange.

Alt det nåede Messi på blot 65 minutter, da han på usædvanlig vis lod sig udskifte i midten af anden halvleg. Udskiftningen af Messi er et syn, man ikke ser ofte, da Messi selv hader at blive skiftet ud og vil være med i alle spillets minutter.

Meldingerne har efterfølgende gået på, at Messi lod sig udskifte, fordi han havde nogle små problemer med baglåret. Efterfølgende er der fundet TV-billeder, som bakker op om påstanden, hvor Messi tager sig til baglåret. Udskiftningen blev derfor foretaget for at undgå en skade til Barcas juvel.

De seneste meldinger er dog gået på, at der ikke er sket nogen muskulær skade på den lille argentiner. Udskiftningen var derfor udelukkende var for at undgå en skade til Messi, hvilket lykkedes.

Barca-fans kan derfor ånde lettet op over, at Messi fortsat er til rådighed i de næste kampe. Barcas 10'er er særdeles vigtig for holdet, og derfor kan beslutningen om at passe lidt ekstra på ham i et presset program ikke være nogen dårlig idé.

 

.:FORSIDE:.