fbpx

Officielt: Skadet Dembélé måtte forlade træningen

FCBARCELONA.DK - 03.02.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé har om nogen kæmpet med skader siden ankomsten til Camp Nou i 2017. Mandag var den så gal igen, da franskmanden måtte afbryde træningen med muskelsmerter i højre ben.

Mandag løb der særdeles dårlige nyheder ind fra træningsbanen på Ciutat Esportiva i Barcelona. Her trænede truppen inklusiv franske Ousmane Dembélé, som har befundet sig i den afsluttende fase af genoptræningen fra hans seneste skade.

Mandag eftermiddag bekræfter Barca i en pressemeddelelse, at Dembélé mandag måtte forlade træningen på grund af smerter i højre ben. Barca meddeler ydermere, at smerterne skyldes muskeltræthed og heldigvis tyder det derfor ikke på, at det er den gamle skade, som er brudt op igen.

Muskeltræthed kan blandt andet opstå ved overanstrengelse og en forklaring kan derfor være, at Dembélé i sit iver for at komme tilbage fra sin skade har overbelastet en eller flere muskler i højre ben.

Hvis Barcas melding om muskeltræthed holder stik er der heldigvis ikke være tale om nogen alvorlig skade eller en skade, som vil holde franskmanden ude i lang tid. Angriberen kan dog få udskudt sit ellers snarlige comeback.

.:FORSIDE:.