fbpx

Oversigt: Dembélés voldsomme skadeshistorik

FCBARCELONA.DK - 04.02.20

© Getty Images
// Ousmane Dembélé

Ousmane Dembélé var netop ved at være sin seneste skade kvit, indtil han mandag måtte forlade træningsbanen med nye muskelproblemer. Tager man et kig på franskmandens skadeshistorik er der tale om voldsomme tal.

Barca hentede som bekendt Ousmane Dembélé til Camp Nou i sommerens transfervindue i 2017. Siden da har Dembélé aldrig formået at indfri forventningerne og det skyldes uden tvivl de mange skader.

Hele ni gange har Dembélé været skadet i sin tid som Barca-spiller. Tager man et kig på statistikken over franskmandens skader, så er der tale om voldsomme tal og et helt utroligt antal af kampe, som han har misset.

Oversigten over Dembélés skader ser således ud:

17. september 2017: Ude i 106 dage
Misset 20 kampe

15. januar 2018: Ude i 26 dage
Misset 7 kampe

21. januar 2019: Ude i 18 dage
Misset 5 kampe

14. marts 2019: Ude i 26 dage
Misset 4 kampe

5. maj 2019: Ude 42 dage
Misset 4 kampe

19. august 2019: Ude i 34 dage
Misset 5 kampe

27. september 2019: Ude i 3 dage
Misset 1 kamp

28. november 2019: Indtil videre ude i 68 dage
Misset 15 kampe

Samlet set har Dembélé været skadet i 323 dage i sin tid som Barca-spiller, hvilket svarer til næsten 11 måneder. I alt er franskmanden indtil videre gået glip af 61 kampe på grund af skader.

Seneste meldinger går på, at Dembélé efter mandagens muskelproblemer forventes tilbage i slutningen af februar. Her bliver det spændende at se, om den franske angriber kan formå at holde sig skadesfri.

.:FORSIDE:.