fbpx

UEFA: 'Kampkalenderen kan påvirkes i to-tre år'

Magnus Wind - 01.05.20

© Getty Images
// UEFA // Coronavirus

Fodbolden ligger i øjeblikket stille og indtil videre er den nuværende sæson i såvel Belgien, Holland og Frankrig aflyst. Ifølge UEFA, så kan denne pause betyde, at kampkalenderen bliver påvirket i de næste to-tre år. 

Det meste af fodbolden har i den seneste halvanden måned været sat på pause grundet corona-virussen og det kan medføre konsekvenser flere år ud i fremtiden. Ifølge den europæiske fodboldorganisation UEFA, så kan denne pause påvirke kampkalenderen i to-tre år. Det er Lars-Christer Olsson, præsidenten for sammenslutningen af ligaer i Europa, som i et interview med det engelske medie BBC udtaler sig om denne situation.

'Hvis virussen udvikler sig mere seriøst, så vil der helt bestemt være et problem med den internationale kalender'. Olsson bliver også spurgt hvor lang tid konsekvenserne rækker. 'Højst sandsynligt to til tre år'. Forleden gik rygterne på, at Italien også overvejer at aflyse deres sæson. 

UEFA håber at kunne færdigspille både Champions League og Europa League i august. I så fald vil klubber som PSG og Ajax ikke have spillet fodbold i mange uger, hvilket er en klar ulempe. 'Det er en extraordinær situation vi er i og løsningerne bliver nødt til at være extraordinære' siger Olsson til dette scenarie. Beslutningen om hvorvidt en afslutning af de to europæiske turneringer er muligt, bliver afgjort i slutningen af maj.

.:FORSIDE:.