fbpx

En operation kan blive løsningen for De Jong

Anders Lang Jensen - 01.09.24

// Frenkie de Jong

Frenkie de Jongs skade har siden april været noget af et mysterium i Barca. Hollænderen har siddet ude med en ankelskade i flere måneder efter El Clasico mod Madrid, og nu overvejer Barca angiveligt en operation.

Der har været mange meldinger om mulige datoer for et comeback til den hollandske midtbanespiller, men de er konstant blevet udskudt. De seneste meldinger er at De Jong snart kan vende tilbage, men situationen har stadig fået klubben til at sætte et nyt ultimatum.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen Mundo Deportivo vil man monitorere hollænderens situation tæt. Hvis der ikke er et signifikant fremskridt i hans ankelskade indenfor den periode på 15 dages tid, vil Barcas medicinske stab anbefale en operation til De Jong. Hvis der altså stadig ikke er fremskridt for hollænderen, vil en operation være eneste udvej for at fjerne De Jongs tilbagevendende ankelsmerter.

Hvis det ender med en operation til midtbanespilleren, er det med det perspektiv og ønske, at have De Jong helt klar til den anden halvdel af sæsonen efter nytår. Forhåbningen er dog, at der kommer hurtige fremskridt for De Jong over de kommende to uger.

dejong1

 

.:FORSIDE:.